Premier Is har million i klemme hos slikfirma

Mejerigården i Thisted, der producerer Premier Is, har en million kroner til gode hos det omstridte firma Visticker ApS, som nu er under konkurs.

Store summer blev flyttet fra firmaet forud for konkursen, og kurator vil nu bede politiet efterforske sagen, skriver Fagbladet 3F.

Den primære årsag er, at Visticker ApS fra juni 2014 og frem ikke betalte regninger fra Mejerigården på i alt cirka 1,1 millioner kroner. Derudover har 3F rejst krav på 920.000 kroner til rumænske medlemmer, der har arbejdet for Visticker ApS.

Ud over politiets efterforskning forventer kurator også at indstille til skifteretten, at den nuværende samt tidligere direktør i Visticker ApS pålægges konkurskarantæne.

Forfatter

Related posts

Top