PreMed opsiger kontrakt om lokale ambulancer i Thy og på Mors

Stigende omkostninger til drift og lønninger har fået PreMed, der kører 40% af alle ambulancer i Nordjylland, til at opsige kontrakten fra 2027. Det gælder blandt andet ambulancekørslen i Thy og på Mors.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

“Det er med stor beklagelse, at vi har måttet informere regionen om denne beslutning. Jeg er utrolig stolt af den ambulancetjeneste, vi har opbygget de seneste tre år. Men vi må samtidig erkende, at vi under de nuværende vilkår ikke kan sikre en forretning, der er langtidsholdbar og levedygtig”, siger Anders Vikke, administrerende direktør hos PreMed.

Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) ærgrer sig over beslutningen.

“Nu skal vi politisk forholde os til, hvordan processen skal være for en overdragelse i 2027. Vi skal finde ud af, om sagen skal i udbud igen, som vi gjorde sidst, eller om vi selv skal varetage hele ambulancedriften eller en større del af den. Det er der nemlig hjemmel til, at vi kan, forklarer formanden til TV2 Nord.

Som første led i processen skal udvalget for det nære sundhedsvæsen til deres næste møde drøfte emnet og netop komme ind på, hvad man tænker fremtiden skal bringe for ambulancedriften i Nordjylland. 

“Vi har en fin tidshorisont i og med, at det først er fra april 2027, at vi skal have overdraget driften, så nordjyderne kan altså være helt rolige”, pointerer Mads Duedahl.

Foto : PreMed

af Redaktionen

Relaterede artikler

Thy, Topnyheder

Bedsted Skole: Ordentlighed er ikke til forhandling

Det handler om redelighed i beslutninger, gennemsigtighed i processer og et sagligt, fuldt oplyst grundlag, før der træffes politiske beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for børn, ansatte og lokalsamfund.
7 min read
Thy, Topnyheder

Afviser kritik fra Forældrebestyrelsen for Bedsted Skole

Udvalgsformanden understreger, at beslutningen er svær, men nødvendig for hele kommunens skolevæsen
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Mors-Thy Færgefart kræver statsstøtte til genvejsfærger

Feggesund-overfarten er i økonomisk krise, efter Thisted Kommune har truet med at trække sig ud af samarbejdet, hvis ikke der kan forhandles en ny aftale med Morsø Kommune.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.