Populær julekoncert sendes i radioen

Normalt fylder Odd Fellow-logens traditionelle julekoncert samtlige pladser i Nykøbing Kirke – men som situationen er i forhold til corona bliver det ikke tilfældet i år.

Men selvom det bliver uden publikum, så gennemføres koncerten alligevel – på sin vis.

Koncerten er nemlig over flere dage blevet optaget og vil i stedet blive sendt i lokalradioen Limfjord Slager, der er en del af Foreningen Radio Limfjord.

Til julekoncerten optræder Musikskolens Seniorkor, Morsø Suzukiskole, Morsø Garden, Morsø Musikskoles Kor og tre unge solister fra Morsø Gymnasium. Som altid vil der i forbindelse med koncerten blive samlet ind til Skjult Nød på Mors.

Det kommer i år til at fungere på den måde, at der under radiokoncerten vil blive nævnt et nummer til Mobilepay, som man kan bruge til at overføre en evt. donation til, til det gode formål, som der også vil blive fortalt om under koncerten.

Koncerten kan høres på FM 107,3 eller via netradio onsdag den 9. december kl. 19.30.

Forfatter

Related posts

Top