Politisk modstander anerkender Hans Ejner Bertelsens indsats for Mors

Hans Ejners største kendetegn, set fra min stol, har været dedikation og en vanvittig stor arbejdsindsats i døgndrift for og med Mors.

Sådan lyder det fra tidligere Toppolitiker og politisk modstander, socialdemokraten Tore Müller, der har arbejdet tæt sammen med Hans Ejner Bertelsen.

– Vi har selvsagt ikke altid været politisk enige om vejene, der skulle betrædes. Men målet har altid været klart: At i morgen skulle sikre Mors og udviklingen lidt mere end i dag, siger Tore Müller og fortsætter:

– Som udvalgsformand i de seneste otte år har jeg selvsagt haft et længere og tæt samarbejde med borgmesteren i mange henseender. Og vi har personligt altid haft et respektfuldt og fortroligt arbejdsrum. Som kollega i et til tider presset arbejdsfællesskab er det vigtigt, at man holder øjnene på bolden og sagen – og det synes jeg, vores personlige samarbejde lykkedes med. Når valgkampenes til tider hårde ord og infights havde lagt sig, havde vi en fælles mission om, at vores mandat skulle tjene vælgerne og borgerne. Og sammen synes jeg, vi havde en evne til at se nuancer og argumentationer fra begge sider og igennem den gensidige forståelse for hinandens forskelligheder forsøgt at finde de pragmatiske kompromisser, der var det muliges kunst for at nå hinandens synspunkter mest muligt – både i op- og nedture, påpeger Tore Müller.

Glad for forståelse for kulturen og kunstens vilkår

– Efter 12 år er der sket mangt og meget. Men hvis jeg skulle nævne én ting, der særligt gør mig glad, er, at der i Hans Ejners periode har været en forståelse for kulturen og kunstens vilkår og udfordringer. I landdistrikter som vores er det ikke en selvfølge, at der bakkes politisk og økonomisk op om decentrale kulturtilbud og tiltag, når der skal prioriteres. Tilbud, som oftest kun er storbyer forundt. Kulturen er en af vores samfunds vigtigste infrastrukturer, som ofte overses og beskæres, når den brede velfærdsdiskussion fylder i dagligdagen, siger Tore Müller og fortsætter:

– Derfor glæder det mig at se, hvordan initiativer og institutioner som Kulturmødet, Limfjordsteatret, Museum Mors, Ophav-projektet, Skaldyrshovedstaden, Mors Thy Håndbold-Akademi og meget, meget mere med politisk opbakning har fået lov til at udvikles og vokse. Og på den vis har sat Mors positivt på landkortet – med både lokal, regional og international bevågenhed.

Mange fædre, men én for bordenden

– Det er manges fortjeneste, men det kræver også en person for bordenden, der har været positivt indstillet til at tilgodese netop disse prioriteringer. Og det synes jeg kendetegner Hans Ejner, at han har været medvirkende til i hans borgmesterperiode, slutter Tore Müller.

Læs også:

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

AI er kommet for at blive – også på de lokale gymnasier

To ud af tre gymnasieelever indrømmer at have brugt ChatGPT i afleveringer, og ni ud af ti i gruppearbejde. To lokale gymnasier ruster sig til nye tider.....
5 min read
Thy, Topnyheder

Bedsted Skole: Ordentlighed er ikke til forhandling

Det handler om redelighed i beslutninger, gennemsigtighed i processer og et sagligt, fuldt oplyst grundlag, før der træffes politiske beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for børn, ansatte og lokalsamfund.
7 min read
Thy, Topnyheder

Afviser kritik fra Forældrebestyrelsen for Bedsted Skole

Udvalgsformanden understreger, at beslutningen er svær, men nødvendig for hele kommunens skolevæsen
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.