Politirapporten Thy Mors

THISTED: En 51 årig kvinde fra Hundborg blev i går så sur på Politiet efter, at ordensmagten havde bedt hende samle noget affald op, som hun havde smidt ud af sideruden på sin bil og som hun nægtede at samle op, at hun nu får en bøde for overtrædelse af Miljøloven. Kvinden havde besøgt Genbrugspladsen på Kronborgvej i Thisted og havde åbenbfart ikke fået afleveret alt sit affald.

GALTRUP : Galtrup Efterskole på Mors har fået stjålet 1.200 kg træpiller i sække. Tyveriet er sket i perioden den 8.-9. februar. Træpillerne stod i en garage og har en værdi på kr. 2.200.

THISTED : Seks bronzefigurer er væltet i Christiansgave i Thisted, hvoraf den ene er knækket. Hærværket er sket den 6.-7. februar og Politiet efterlyser vidner i sagen.

TÅBEL: Tyve har i perioden 9. januar til 9. februar begået indbrud i et sommerhus på Blishønevej i Tåbel ved Vestervig. Her har de opbrudt et vindue og stjålet en kikkert, tøj, radio, spiritus, en DVD-afspiller, en saftcentrifuge, et brusehoved, håndklæder, to opladere til mobiltelefoner og en petroleumsovn. Slutteligt har man fra et redskabsrum stjålet en grå plastikbalje til at bære tyvekosterne væk i.

Forfatter

Related posts

Top