Politikerne slår hul i bunden af troværdighedsmålig

Det er i det danske retsvæsen og på landets hospitaler og lægeklinikker, at vi finder de mest troværdige faggrupper i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Radius Kommunikation.

Helt i top er landets sygeplejersker, der henviser dommere og læger til de følgende pladser.

– Det er utrolig vigtigt for os. Og det er glædeligt, at befolkningen mener, at vi er de mest troværdige, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen til Ritzau. Hun hæfter sig ved, at det på trods af travlhed på landets sygehuse er lykkedes hendes medlemmer at optræde troværdigt over for patienterne.

– Vi driver et sundhedsvæsen, hvor vi pisker sygeplejerskerne rundt. Men prisen her beviser, at de på trods af det, med deres store hjerte og menneskelighed, formår at udøve omsorg, siger hun.

Politikernes troværdighed er helt til rotterne
Mere end 2000 danskere er blevet spurgt ind til troværdigheden blandt 20 forskellige faggrupper, og det er altså blandt dem, at sygeplejerskerne skiller sig heldigt ud.

Respondenterne er blevet bedt om at rangere faggruppernes troværdighed på en skala fra 1-5, hvor fem er meget høj troværdighed, og hvor et er meget lav troværdighed. Sygeplejerskerne scorede 4,04 som det højeste.

Mens sygeplejersker, dommere og læger kan glæde sig over at være placeret på de tre øverste pladser i målingen, så ser det straks værre ud journalister og bilforhandlere, der ligger i bunden.

Hjælpeløst sidst ligger politikere, de får karakteren 2,06 af respondenterne.

Den totale liste ser således ud:

Sygeplejersker – 4,04

Dommere – 3,94

Læger – 3,94

Politibetjente – 3,81

Soldater – 3,67

Tandlæger – 3,56

Skolelærere – 3,51

Hjemmehjælpere – 3,50

Pædagoger – 3,50

Frisører – 3,37

Buschauffører – 3,32

Advokater – 3,31

Landmænd – 3,26

Håndværkere – 3,19

Mekanikere – 3,03

Bankrådgivere – 2,86

Ejendomsmæglere – 2,57

Journalister – 2,46

Bilforhandlere – 2,39

Politikere 2,06

Kilde: Radius Kommunikation

Foto : Anders Hviid

Forfatter

Related posts

Top