Møder du i den kommende tid en motorcykelbetjent på de midt- og vestjyske veje, er der også en chance for, at du vil møde en ny tilføjelse til uniformen. Midt- og Vestjyllands Politi har besluttet at samle erfaringer med brug af krops- og hjelmkameraer.

I Midt- og Vestjyllands Politikreds kommer i alt ni MC-betjente i færdselsafdelingen til at bære kropskamera på uniformen i det daglige arbejde.

“Vi er glade for at få lov til at arbejde med et nyt værktøj på uniformen. Forhåbentlig kan det lette en del af vores arbejde og samtidigt styrke bevisførelsen i sagerne”, siger leder af operativ færdsel hos Midt- og Vestjyllands Politi, politikommissær Jørgen Christensen.

I 2021 gennemførte dansk politi et pilotprojekt om krops- og hjelmkameraer med fokus på at afprøve de juridiske retningslinjer ved brug i praksis. Siden har politikredsene kunnet benytte krops- og hjelmkameraer, og flere kredse har fx brugt kropskameraer i forbindelse med større indsatser ved fodboldkampe eller demonstrationer. 

Midt- og Vestjyllands Politi er blandt fem danske politikredse, der nu gennemfører en systematisk erfaringsindsamling. Erfaringsindsamlingen skal afdække fordele og ulemper både af teknisk karakter og i forhold til kameraets påvirkning på mødet mellem borgeren og politiet.

“Det er et vilkår i politiarbejde, at et møde med en borger kan ende med en uoverensstemmelse. Vi ser det helt klart som en mulig styrkelse og tryghed i vores arbejde, at vi nu får en solid dokumentation både i billede og lyd for, hvad der bliver sagt og gjort. Kan kropskameraet være med til at forebygge eller nedtrappe en situation, ser vi det som en stor gevinst for både borgerne og politiet”, siger Jørgen Christensen.

Det er Rigspolitiet, der har udarbejdet nationale retningslinjer med principper for for, hvornår og hvordan den enkelte betjent skal anvende kameraet. Fx må kameraet ikke være tændt, hvis betjenten bevæger sig ind på ikke offentligt tilgængeligt område medmindre nogle særlige betingelser er opfyldt. 

Anvendelse af krops- og hjelmkamera inkluderer ikke brug af ansigtsgenkendelse. Videomaterialet som bliver optaget på kropskamera bliver lagret i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Videomateriale, der ikke skal indgå som bevismateriale i en eventuel sag, vil blive slettet efter 30 dage.

Fakta om politiets brug af kropskamera

– Rigspolitiet har udarbejdet retningslinjer for af krops- og hjelmkameraer med principper for, hvornår og hvordan den enkelte betjent skal anvende kameraet. 
– Optagelse påbegyndes – så vidt muligt – umiddelbart i forbindelse med indledningen af den politiforretning, der giver anledning til optagelse.
– Optagelserne anvendes primært til dokumentation af lovovertrædelser, i forbindelse med efterforskning og senere som bevis i straffesager. Optagelserne vil også kunne bruges i behandlingen af klagesager.
– Videomaterialet opbevares i den enkelte kreds. Alt materiale, som ikke skal indgå i en konkret sag, slettes efter 30 dage. 
– Anvendelse af krops- og hjelmkamera inkluderer ikke brug af ansigtsgenkendelse.