Politiet søger vidner: Betalingsautomat stjålet i nat

OPDATERET 08.40:

Betalingsautomaten fra benzintanken ved Spar-købmanden i Sejerslev på Mors blev natten til idag fjernet af to tyveknægte.

Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 3.19 en anmeldelse fra en person, der havde set en mindre mørk personbil køre fra stedet med automaten hængende ud af bagagerummet.

Vidnet nåede at tage fotos af de to gerningsmænd, der tilsyneladende smed en rem rundt omkring betalingsautomaten og trak den fri med bilen.

 

Politiet skal nu checke overvågningsbilleder samt de fotos, vidnet har taget for at finde yderligere oplysninger om gerningsmændene.

Politiet hører derfor gerne fra vidner, der måtte have set den mørke bil i området på Nordmors – eller hvis nogen skulle finde automaten efterladt et sted.

Poltiet har tlf. 114.

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top