Politiet holder øje med gyllevognene: Husk de nødvendige papirer

I år vil politiet have ekstra fokus på gyllevogne, og manglende papirer kan udløse en bøde til både chauffør og ejer af køretøjet.

Netop nu hvor det er tøvejr og frosten er væk fra markerne, er det tid til at få kørt gyllen ud.

I Thisted Kommune har man netop givet en ny dispensation til, at landmænd, maskinstationer og entreprenører må køre med forhøjet akseltryk på alle kommunens veje, og Trafikstyrelsen har ligeledes givet lov til, at der køres med gylle på de statslige veje.

Men det er altså vigtigt at have bevis for begge dispensationer med i førerhuset.

Trafikstyrelsen opfordrer i øvrigt til, at kørslen med gylle reduceres til det absolut nødvendige i tøbrudsperioden, hvor vejbelægningen er særligt udsat.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top