Politiet fandt stoffer i Nykøbings natteliv

Det er ikke nogen nyhed, at der findes stoffer i det lokale natteliv og Politiet havde da heller ikke problemer med at skrive et par hurtige sager natten til søndag i Nykøbing.

En 23 årig mand fra Nykøbing blev kl. 01.15 sigtet for at have 1.17 gram Amfetamin på sig udenfor Natalie F. på havnen og lidt senere blev en 24 årig mand fra Erslev sigtet for besiddelse af 0.2 gram Amfetamin. Politiet fandt manden siddende i sin bil, i fuld gang med at sniffe.

Herudover kan bestyreren på Restaurant Morsø se frem til en bøde for at udskænke alkohol til en personer på kun 16 år ligesom en 18 årig mand fra Hanstholm fik en bøde for at tisse op ad en bygning på havnen.

 

Forfatter

Related posts

Top