Politiet efterlyser vidner til mulig voldtægt i Thisted

Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner til en mulig voldtægt i Thisted.

En 27-årig kvinde har anmeldt voldtægten til Politiet der skulle være sket natten til lørdag den 2. november. Kvinden har forklaret politiet, at hun sammen med en mand gik ind i en baggård på Munkevej ved nummer 2. Her skulle manden så ifølge kvindens forklaring have voldtaget hende.

Politiet vil derfor gerne i kontakt med folk der måtte have set noget omkring det mulige gerningssted den pågældende nat i tidsrummet 03.00-05.30.

Kvinden har beskrevet manden som:
– 25 til 30 år
– 175 til 185 cm. høj
– Almindelig til buttet af bygning
– Mørkhåret
– Iført en gråmeleret hættetrøje og mørke jeans

Foto: Politi.dk

Forfatter
Top