Planerne om Klitmøllerhus rykker nærmere

Klitmøller skal have et multihus, hvor man – på tværs af aldersskæl – blandt andet kan samles om sport, kultur og meget andet. Det er resultatet af det forprojekt, som projektgruppen bag, har fået udarbejdet.

Forprojektets primære formål har været en borger- og brugerinddragende proces, hvor man har afklaret og prioriteret behov og ønsker med henblik på at planlægge og programmere et multihus fuld af liv. Et hus, som byens borgere i alle aldre har lyst til at bruge – et lokalt omdrejningspunkt og mødested, der kan anvendes dagen lang og året rundt, skriver Michael Max fra projektgruppen på Facebook.

“Nu, hvor vi kender til byens ønsker og behov, er næste store fase at realisere projektet gennem en totalrådgiver. Dette vil kræve en betydelig indsats for at sikre den nødvendige økonomi og foretage de rette prioriteringer. Der skal udarbejdes en plan og samarbejdes med kommunen, grundejer og andre relevante aktører”, fortæller han.

Næste skridt er at mobilisere en ny arbejdsgruppe, der vil tage ansvar for denne opgave.

“Vi er stadig nogle fra den oprindelige gruppe, der fortsætter, men vi vil gerne høre fra flere, der kunne se sig selv arbejde på at realisere dette spændende projekt. Er du interesseret så skriv til klitmollerhus@gmail.com”, lyder opfordringen.

Illustration : Klitmøllerhus

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Spildevandsoverløb på Mors skal kortlægges og begrænses

Den største del af løsningen er udtagning af lavbundsjorden, men man kan nå endnu længere ved f.eks. græsdyrkning på de højereliggende jorder.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Grøn læring hitter: 350 børn i Thy og på Mors er blevet energiagenter

Halvdelen af skoleåret er gået, og omkring 350 elever fra 5. klasser i Thy og på Mors har gennemført Thy-Mors Energis undervisningsforløb, som retter fokus på grøn omstilling, vedvarende energi og bæredygtighed.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Kulturmødet får millionstøtte fra AP Møller Fonden

Bevillingen skal styrke mødet mellem nordiske kunstnere, unge og kulturaktører – og fastholde Norden som et centralt tema i Kulturmødets samtaler og oplevelser. 
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.