Pink Week: Thisted By støtter brysterne

Når Thisted By i hele næste uge afholder Pink Week vil butikkerne være pyntede i lyserøde farver.

Det sker for at markere og støtte årets Støt Brysterne-indsamling.

Byens handlende er i år gået sammen om at starte sin egen indsamling, som man håber at kunderne vil bakke op omkring.

Man skal blot sende en SMS med teksten ”SB thistedby” til 1277. Så har man støttet med 150 kroner. Pengene går direkte ind på en konto hos Kræftens Bekæmpelse, som opsamler alle lokale bidrag.

– Vi håber at rigtigt mange kunder har lyst til at bakke op omkring ”Støt Brysterne”, siger handelschef Michael Vendelbo.

Man kan også bidrage i sin lokale butik, hvor der kan overføres via mobilepay.

Forfatter

Related posts

Top