Peter ”Snak” Christensen tilknyttes trænerteamet

Thisted FC har valgt at tilknytte en ekstra assistenttræner til klubbens 2. divisionshold i form af Peter ”Snak” Christensen.Ledelsen hos Thisted FC har sammen med trænerteamet den seneste tid kigget på muligheden for at tilknytte en ekstra assistent til klubbens førstehold, der befinder sig i 2. division.Dette er nu blevet en realitet, eftersom klubben har valgt at rekruttere internt i form af Peter ”Snak” Christensen, der senest har været tilknyttet klubbens U19-hold gennem en længere årrække. Derfor har Peter også et indgående kendskab til mange af klubbens spillere i 2. divisionstruppen, som har taget springet fra U19 til 2. division.– Peter skal supplere Bo og Henning i dagligdagen omkring træning og kamp. Peter kender klubben ind og ud og var i efteråret U19-træner i klubben, hvilket gør, at han har et indgående kendskab til vores unge spillere, der gør transition til senior nemmere, udtaler direktør Peter FriisPeter “Snak”, sammen med den resterende del af trænerteamet, har allerede indledt forberedelser mod forårssæsonen. Mandag d. 10. januar mødte spillerne og trænerteamet ind efter juleferie og påbegyndte forberedelserne.Hovedpersonen selv ser frem til igen at være en del af trænerteamet omkring klubbens førstehold, som han tidligere har stået i spidsen for. Peter stoppede som cheftræner i klubben tilbage i sommeren 2014.– Jeg ser frem til igen at være en del af holdet omkring 2. division. Det er en muligheden jeg har fået tilbudt, som jeg ikke har kunne takke nej til. Derfor glæder jeg mig også meget til at komme i gang, hvor jeg ser frem til at byde ind med mine idéer og indspark omkring træningen såvel som kampene, fortæller, Peter ”Snak” ChristensenPeter og resten af holdet omkring 2. division starter forårssæsonen ud fredag d. 11. marts, hvor Skive I.K gæster Sparekassen Thy Arena.

Forfatter
Top