Pengeuge 2018: Unge skal lære om privatøkonomi

Pengeuge 2018 bliver skudt i gang i næste uge. Både Hanstholm Skole og Tingstrup skole i Thisted i den forbindelse besøg af Filialdirektør i Danske Bank, Thisted, Lone Vestergaard Ladefoged og Personlig rådgiver Solvejg Foged.

De vil ruste de unge til at håndtere deres privatøkonomi. Med til undervisningen har bankrådgiverne også en række gode råd til, hvordan de unge skal færdes mere sikkert på nettet.

Det er Finans Danmark og Danmarks Matematiklærerforening der arrangerer Pengeuge 2018 i hele uge 11. Formålet med Pengeuge er, at højne børn og unges finansielle forståelse gennem undervisning i matematik i grundskolens ældste klasser. Som noget nyt vil der i år også blive sat fokus på de unges færden på nettet.

Alt for mange unge ender i gældsfælden
710 bankdirektører og rådgivere fra landets banker står parat til at kickstarte årets pengeugen, som igen i år sætter fokus på unge og økonomi. Tusindvis af elever sidder klar til at tage imod og lære mere om økonomi og digital sikkerhed.

Tal fra RKI viser, at alt for mange unge er fanget i RKI. De ender der, fordi de aldrig har lært, hvordan man håndterer sin økonomi. Det rettes der nu op på.

 

Forfatter

Related posts

Top