Hos AO Workwear i Spjald, en af Skandinaviens førende webshops for arbejdstøj, har effektiv pallehåndtering været en udfordring – indtil nu.
Med over 250.000 varer på lager kræver det smart logistik, og tidligere var håndteringen af tomme paller både tidskrævende og fysisk hårdt for medarbejderne.
“Når stakken blev fem-seks paller høj, måtte vi stoppe, og det skabte rod og irritation”, fortæller teamleder Knud Pedersen.

Løsningen blev en PALOMAT® – en automatisk pallemagasin-løsning produceret i Nykøbing Mors – som hurtigt blev leveret og sat i drift.
“Jeg har kendt PALOMAT® i 20 år og vidste, det er et kvalitetsprodukt. Vi havde den stående på lageret ugen efter”, siger Knud.
Siden har virksomheden mærket forbedringer: Medarbejderne slipper for tunge løft, og lageret er blevet mere overskueligt og pladsbesparende.
Stakkene er nu lige, så paller fylder mindre i lastbiler og kan opbevares tættere.
“Før krævede det truckcertifikat at håndtere paller, nu kan alle medarbejdere gøre det hurtigt og sikkert”, forklarer han.
Investeringen har givet både ergonomiske, praktiske og økonomiske fordele – og PALOMAT® er blevet populær blandt medarbejderne.
“Den kører hele tiden, og jeg tror ikke, det er den sidste, vi får”, slutter Knud.









