Pakkeskab brudt op hos Shell i nat: Ukendt antal pakker stjålet

Artiklen er opdateret kl. 10.45

Klokken 04.15 fredag morgen skaffede en eller flere gerningsmænd sig adgang til et udendørsskab med pakker, som enten var klar til at blive sendt eller afhentet.

Indehaver af Shell-stationen Preben Larsen understreger, at der ikke som tidligere meldt ud fra politiets side er tale om GLS-pakker.

Tyveriet fra pakkeskabet er sket ved, at gerningsmændende har klippet hængelåsen til skabet over. Derefter er et ukendt antal pakker blevet stjålet.

Politiet oplyser, at der i forbindelse med indbruddet blev observeret en sølvgrå Ford Focus med en reklame for Thisted Motor Compagni på siderne.

– Det følger vi selvfølgelig op på, fortæller Karl Tange fra lokalpolitiet i Thisted.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter
Tags , ,

Related posts

Top