Påbud :Skive Badeland lukker bassin

Skive Kommune har udstedt et påbud om, at 50 meter bassinet i Skive Badeland indtil videre skal holdes lukket fra og med i morgen.

Påbuddet kommer som en konsekvens af, at det i en længere periode ikke har vist sig muligt at overholde THM værdierne i bassinet.

Knud Bjerre fra KulturCenter Skive, der drifter Skive Badeland for Skive Kommune, siger om situationen:

Vi har i nogle måneder haft udfordringer med at overholde THM grænseværdierne. Vi har kæmpet med det og iværksat en række tiltag og Teknologisk Institut har været forbi for at rådgive. Vi kan da også konstatere at tallene et faldet støt i de sidste 6 vandprøver der er foretaget, men vi er desværre stadig ikke kommet ned under grænseværdien. Vi har meddelt Skive Kommune at vi med det nuværende vandbehandlingsudstyr, der blev installeret for 10 år siden, ikke ser os i stand til at nedbringe tallene tilstrækkeligt. Dette understøttes også af den rapport Teknologisk Institut har udarbejdet på vores vegne. Derfor har vi i sidste uge anmodet Skive Kommune om at komme med en handlingsplan for hvordan de vil løse det og en tidsplan for hvornår vi kan forvente at det er løst. 

Som konsekvens af at 50 meter bassinet skal holdes lukket, ser vi os desværre nødsaget til at lukke hele Skive Badeland ned, da det ikke giver mening kun at holde åben i spa, bølge-, børne- og terapibassinerne. Det giver kun en samlet kapacitet på 60-70 gæster og det forslår ingenting – især ikke her i uge 7 og 8, der traditionelt set er to af vores allertravleste uger. Vi forventer at nedlukningen i første omgang vil vare i ca. 14 dage, hvilket betyder at vi forventer at kunne åbne igen tirsdag eller onsdag i uge 9.

Nedlukningen skal vi naturligvis beklage overfor vores mange faste brugere og de mange der har ferie. Heldigvis har Cinema 4 en masse gode film på plakaten, så de der holder vinterferie, stadig kan få en god oplevelse for hele familien.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

1.150 havde en kæmpe fest til årets Thy Awards

Idrætsudøvere, atleter, foreninger og frivillige blev hyldet fredag aften til Thy Awards, hvor der blev uddelt 5 priser og 69 påskønnelser.
6 min read
Regionalt, Topnyheder

Vindueskiggersyndrom ændrede Johns hverdag

Omkring 250.000 danskere lever med åreforkalkning. Hos cirka 50.000 af dem rammerforsnævringerne blodkarrene i benene og giver det, der kaldes vindueskiggersyndrom.
3 min read
Mors, Thy, Topnyheder

Skattefri børnecheck på 5.000 på vej til børnefamilier

Regeringen vil give en skattefri check på 5.000 kroner til børnefamilier, hvor begge forældre tjener under 500.000 kroner om året.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.