Outrup Vinduer & Døre slår egen regnskabsrekord

For tredje år i træk har Outrup Vinduer & Døre på Mors forbedret sit bruttoresultat og sin bundlinje. Det skriver wood-supply.dk

Faktisk overgår 2016-regnskabet virksomhedens rekordregnskab i 2007.  Dengang var bruttoresultatet på 51,9 mio. kroner og årsresultatet på 22,3 mio. kroner, men i 2016 lander virksomheden et bruttoresultat på 57,9 mio. kroner og et årsresultat på 23,1 mio. kroner.

Resultatet er desuden 2,1 mio. kroner bedre på bundlinjen end i 2015, hvor bruttoresultatet landede på 51,5 mio. kroner.

Også på medarbejdersiden er der vækst. I 2015 var der registreret 150 medarbejdere i regnskabet, mens det antal i 2016 er nået op på 166.

Tilfredsstillende
Direktør Mogens Ringgaard kommenterer af princip ikke på virksomhedens resultater, men af ledelsesberetningen fremgår det, at regnskabsåret 2016 har været “tilfredsstillende” for Outrup Vinduer & Døre A/S, og at der ligeledes forventes et tilfredsstillende resultat for 2017.

Derudover beskriver ledelsesberetningen, at Outrup Vinduer & Døre løbende anvender ressourcer på produktudvikling, og at virksomheden arbejder målrettet mod at reducere selskabets ressourceforbrug samt at reducere selskabets miljøpåvirkning.

Foto: Outrup.dk

Forfatter

Related posts

Top