Optimismen er intakt hos Thisted FC

Selvom Thisted FC har måtte forlade banen 8 gange i træk uden sejr, så er optimismen fortsat intakt. I hvert fald hos assistentræner Henning Pedersen.

Til klubbens hjemmeside fortæller han, at han mener holdet har leveret og præsteret – forskellen på efteråret og foråret er bare, at sejrene er udeblevet:

– Jeg synes, at vi har spillet gode kampe. Vi har bare manglet det sidste, og det leder vi efter hver eneste dag. Når vi evaluerer kampene, så har vi i langt de fleste opgør haft mulighed for at få uafgjort eller sejr. Det er kun Esbjerg hjemme, hvor jeg så, at vi var et godt stykke fra at få point, siger Henning Pedersen til thistedc.dk.

Forhåbentlig kommer forårets første sejr i hus i morgen aften, når Viborg gæster Sparekassen Thy Arena.

Foto : Rasmus Lykke

Forfatter

Related posts

Top