Opfordring : I dag flager Danmark på halv

For at mindes ofrene for angrebet i København er det besluttet, i dag mandag flages på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe.

Den opfordring er hermed givet videre til alle private, virksomheder – kort sagt til hele Danmark.

– Den 14. og 15. februar 2015 er dage, vi aldrig glemmer. For at mindes ofrene og vise respekt for de sårede betjente har regeringen besluttet, at der mandag den 16. februar 2015 skal flages på halv stang. Samtidig er det en markering af, at vi står sammen om vores demokrati, vores værdier og vores fællesskab. Vores tanker og dybeste medfølelse går til dem, der er blevet ramt af det feje angreb, og deres pårørende. Vi skal hver især både i dag, i morgen og fremover kæmpe for det frie og åbne samfund. Vi skal bruge vores ytringsfrihed og vores demokratiske rettigheder. Vi skal ikke lade os knægte, siger Justitsminister Mette Frederiksen.

Forfatter

Related posts

Top