Operette i Morsø Teater

Torsdag den 1. november kl. 19.30 kommer operetten Flagermusen af Johann Strauss d.y. til Nykøbing Mors. Operetten kan opleves i Morsø Teater.

 

Morsø Teaterkreds skriver:
Handlingen er kendt af mange, men her er en opdatering:

Den melankolske, små-pimpende Rosalinde og den travle, fraværende Eisensteins ægteskab sejler, deres stuepige Adele lyver sig fri for at smutte til bal i én af fruens fineste rober, vennen af huset Dr. Falke pønser kun på hævn over en hændelse for år tilbage.

Den gale italienske sanger Alfred gaber konstant op ude i baggården og fængselsbetjenten Frank arresterer den forkerte!

Men så lægger Prins Orlofsky festsal til et ordentligt stemningsskifte – og opklaringen af de forskellige intriger kan gå i gang i selskab med en vært, hvis motto som bekendt er: ”Chacun à son goût!”

Hele balladen slutter i fængslet, hvor tømmermændene melder deres ankomst – og vi skal have fundet ud af, om stumperne i forholdet mellem vores hovedpar kan samles op og reddes!?

Undervejs får vi naturligvis lejlighed til at høre eller genhøre de mange kendte sange, der er en væsentlig del af operetten og musikken er wienermusik, når den er bedst. Der er absolut noget at glæde sig til.

Der er gratis introduktion kl. 19.00 i teatersalen.

Forfatter

Related posts

Top