Omdiskuteret kanon opstillet i Hanstholm

En 5 tons tung luftværnskanon, der under 2. Verdenskrig blev brugt til at skyde fly ned med, er blevet stillet op på toppen Hanstholm, hvor den peger ud mod Vesterhavet.

Men det er langt fra alle lokale der synes, at et levn fra fortiden af dén karakter bør stilles op. Det skriver TV Midtvest.

Men selvom nogle af borgerne er utilfredse, så glæder formanden for byens borgerforening sig over, at Hanstholm nu kan tilføje endnu en effekt til byens i forvejen store samling af levn fra krigens tid:

– Vi har bunkermuseet hernede, hvor der kommer 80.000 om året. Vi har bunkere langs hele vestkysten, som trækker masser af turister til, og det her vil bare være endnu et tilløbsstykke til at folk har lyst til at besøge vores skønne plet, fortæller Randi Corell, der er formand i Hanstholm Borgerforening, til TV Midtvest.

Kanonen er udlånt af Bunkermuseum Hanstholm.

Arkivfoto: Bunkermuseum Hanstholm

Forfatter

Related posts

Top