Ofre for Facebook-videoer kan gå rettens vej

Er du blevet offer for deling af seksuelt krænkende billeder og videoer på Facebook så kan du med fordel gå rettens vej og kræve godtgørelse fra Facebook.

Det påpeger flere juridiske eksperter over for Politiken i kølvandet på en opsigtsvækkende sag, hvor mere end 1000 unge danskere, heraf to fra Thisted, sigtes for at have delt en video, hvor to 15-årige har sex.

Facebook er nemlig ansvarlig for indholdet på siden, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret ved Syddansk Universitet.

– Facebook har kontrol over det indhold, der ligger på siden. Dermed kan de ikke længere påstå, at de – på linje med et teleselskab – neutralt formidler kommunikation.

Og netop dét faktum gør, at det sociale medie er strafferetligt ansvarlige – og dermed også erstatningsansvarlige, siger Sten Schaumburg-Müller.

Forfatter

Related posts

Top