Østers- og Muslingepremieren har vokseværk

Når Østers og muslingesæsonen skydes i gang er det med endnu større ambitioner, udvidelse af omfanget, og med Michelinkok involveret. I år fejres premieren med hele tre events, som alle har til formål at forkæle de besøgendes smagsløg og bestyrke Nykøbing Mors som Danmarks Skaldyrshovedstad.

Det er sjette gang at årets Østers- og Muslingepremiere fejres i Nykøbing Mors med delikatesser tilberedt af gourmetkokke, og i år har arrangørerne valgt at udvide konceptet med tre selvstændige smagsoplevelser.

Anita Klemensen, ejer og chef for Michelin restauranten Den Røde og Den gule Cottage i Kalmpenborg

Anita Klemensen, ejer og chef for Michelin restauranten Den Røde og Den gule Cottage i Kalmpenborg

Mere plads, minister og michelinkok
Selve Østers- og Muslingepremieren afholdes d. 10. oktober fra 13-17, og i år udvides og flyttes teltet hen til Pakhustorvet for blandt andet at sikre mere sammenhæng med byen og give de besøgende en bedre oplevelse.

Derudover er der i år også forpremiere d. 9. oktober om morgenen i Torvehallerne i København, som byder på deltagelse af Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen samt en stor gæsteoverraskelse som offentliggøres i den kommende uge.

Det tredje tiltag foregår om aftenen den 9. oktober fra kl. 18:30, hvor der inviteres til eksklusiv Wine & Dine middag ved Pakhustorvet i Nykøbing med Michelinkokkken Anita Klemensen fra Den Gule Cottage og Den Røde Cottage i Klampenborg og en af øens lokale gourmetkokke, Jens-Peter Skov fra Sallingsund Færgekro.

De vil beværte selskabet med en 5 retters menu, hvor der vil være begrænset antal pladser, som skal bestilles via Morsø Turistbureau.

– Vi har de sidste 5 år oplevet en stigende interesse for smagsoplevelser, og specielt Østers- og Muslingepremieren er en af de events, som trækker mange besøgende til. Derfor er det helt naturligt, at vi i år udvider tiltaget, så flest mulige får glæde af de førsteklasses råvarer som Limfjorden er begunstiget med, og som er med til at skabe arbejdspladser i vores landsdel, fortæller Hans Ejner Bertelsen, borgmester i Morsø Kommune.

Jens-Peter Skov fra Sallingsund Færgekro er selvfølgelig med.

Jens-Peter Skov fra Sallingsund Færgekro er selvfølgelig med.

Gourmetkokke forkæler de besøgende ved Østers- & Muslingepremieren
Til selve Østers- og muslingepremieren lørdag den 10. oktober vil op til seks gourmetkokke levere nye smagsindtryk og tilberede minimum to delikatesser hver, som de besøgende kan nyde.

Tre af kokkene er lokalt forankrede og har tidligere været med til at levere den højeste kvalitet til arrangementet.

Peter Bønding er ejer og køkkenchef gennem 14. år på det smukke gamle pakhus i Nykøbing Mors. Han flankeres af Jens-Peter Skov, der er ”kromand” på Sallingsund Færgekro, og kendt for sin tilknytning til det kongehuset, mens den tredje gourmetkok er Mette Dahlgaard, som oprindeligt er fra Mors og er køkkenchef ved sin gamle læremester Bo Bech på Restaurant Geist i København. De resterede udenøs gourmetkokke offentliggøres senere.

Oplev danmarksmesteren i østersåbning
Besøgende vil også i år kunne lære fra og opleve danmarksmesteren i østersåbning, idet Jesper Knudsen, vil give prøver på sit talent og give kyndig vejledning i østersåbning.

Besøgende kan desuden deltage i en østerskonkurrence og komme helt tæt på en fisker på egen kutter. For at styrke oplevelsen og sikre udsynet for de deltagene gæster vil arrangementet blive livestreamet på to storskærme i teltet og samtidig blive vist på nettet for at udbrede kendskabet.

FAKTA

Arrangører: Forpremieren i København og Østers- og Muslingepremieren i Nykøbing Mors er arrangeret af:

Morsø Kommune
Morsø Turistbureau
Vilsund Blue
Dansk Skaldyrcenter
Foreningen Muslingeerhvervet

Sponsorer:
Vilsund Blue og Thisted Bryghus

FORPREMIERE – KØBENHAVN (programmet offentliggøres i den kommende uge.)
Pris: Entré og smagsprøver er gratis Sted: Torvehallerne
Tid : fredag den 9. oktober fra kl. 10-12.00

Wine & Dine – NYKØBING MORS
Sted: Pakhustorvet
Tid: Fredag den 9. oktober fra kl. 18:30 (helaftensarrangement)
Pris: 990 kr. / 5 retters menu inkl. vin
Tilmelding: Morsø Turistbureau – tlf. 9772 0488 eller www.visitmors.dk
Info: Se program og menu via www.skaldyrhovedstad.dk

PREMIERE – NYKØBING MORS
Sted: Pakhustorvet
Tid: Lørdag den 10. oktober fra kl. 13-17.00
Pris: Entré gratis – pris pr. delikatesse er 25 kr.

Forfatter

Related posts

Top