Økonomisk råderum skal bruges på børn og unge

Thisted Kommune har gennem tilpasninger på skole- og dagpasningsområdet fået et økonomisk råderum, der bør investeres i det område, pengene er hentet : børn og unge.
Sådan lyder det fra Den Konservative Per Skovmose.
– efter to perioder, hvor strukturen på skole og dagpasning er blevet tilpasset, har vi efter min opfattelse, nu det antal institutioner,  der passer til det aktuelle elevtal, samt til geografien i vores kommune, siger Per Skovmose.
Han erkender dog, at der stadigvæk er udfordringer på området.
– men min personlige anbefaling er, at kommunalbestyrelsen nu bør investere i at fastholde antallet af institutioner, så vi kan være klar til en forhåbentlig og længe ønsket tilgang af elever i løbet af få år. De næste tre til fire år er det de små årgange, der kommer i skole og derfor bør vi nu invistere og på den måde fastholde det nuværende antal skoler, mener Per Skovmose.
Han peger på, at daginstitutionerne og dagplejen vil mærke de øgede børnetal hurtigere og vil derfor ikke være presset så hårdt på økonomien, som skolerne.
– men fordelingen af midler til de mindre børnehaver på bekostning af de større, skal vi have tilbageført. Det så jeg gerne ske, i  Budget 2018 .vVi laver ikke generelt god dagpasning, ved at økonomisk at udsulte de større institutioner, siger Per Skovmose.
Han mener, at man nu har mulighed for at gøre dette, netop fordi kommunen har fået tilpasset strukturen i tide og  nu skabt et økonomisk råde rum.
 – et råderum, som bla bør bruges på en af kommunens vigtige kerneopgaver: Vores børn og unge. Vi må ikke, selv med en fornuftig økonomi, hvile på laurbærene men være opmærksom på udsving, så vi fremadrettet kan fastholde den generelle positive udvikling i vores kommune. Det sikres blandt andet ved hjælp af en fast økonomi styringen i vores kommune, også i fremtiden, som det har været gjort i de sidste to perioder, siger Per Skovmose.
Thisted Kommunes politikere er i fuld gang med at forhandle om næste års budget.
Foto : Thisted Kommune
Forfatter

Related posts

Top