Af Erling Pedersen, Gunhildvej 32, 7770 Vestervig
Der har to gange været afstemning blandt beboerne omkring Røjkær og Spolum om store VE-projekter, og begge gange er de blevet stemt ned med stort flertal. På trods af det, arbejder projektmagerne videre med reklame for stort set det samme. Det forlyder også, at nogle af byrådets medlemmer agter at stemme for – på trods af, at Thisted lige har vundet en pris for at give borgerne reel indflydelse! Projektmagerne lokker med store økonomiske gevinster. Ikke mindst hvis man køber anparter.
Jeg vil skrive lidt om den forventede økonomi. En del af jeg ved sikkert allerede, at jeg er imod projekterne. Det er der mange grunde til, men jeg vil holde mig til økonomien. Jeg håber, at I har tålmodighed til at læse med et minut eller to.
Europa er et stort elnet. Der er en såkaldt systemansvarlig, som køber strøm ind til det store net. Han køber ind så billigt som muligt. Som regel er det sol og vind, der er billigst. Derefter kommer andet CO2-frit. Blandt andet kernekraft. Når det ikke er nok, så køber han fra kul og til sidst fra naturgas, der som regel er det dyreste. Nu skal I holde ørene stive! Producenterne får ikke den pris for strømmen, som de har tilbudt at levere til. Alle får samme pris, som den der leverer til højeste pris. Det vil sige, at hvis en vindmølle har tilbudt, at levere strøm for f.eks. 15 øre, men der skal bruges så meget strøm, at det også er nødvendigt, at købe strøm fra et naturgasfyret kraftværk, som har tilbudt at levere for1 krone, så får vindmøllen også 1 krone. Problemet er bare, at når det er nødvendigt at købe strøm fra naturgas, så er det som regel fordi, at sol og vind ikke kan producere, fordi der mangler sol og vind. Og så har de jo ingen glæde af den høje pris.
I Nordeuropa har sol- og vindanlæg allerede nået sit mætningspunkt. Når solen skinner og vinden blæser, så er der allerede så mange VE-anlæg, at de kan producere mere strøm, end der kan sælges. Derfor er der mange timer, hvor den næste vindmølle, der bliver rejst, ikke vil erstatte strøm fra et gaskraftværk, men fra en anden vindmølle. Og så er prisen meget lav. Naturligvis er der mange timer, hvor det er let overskyet og med en let brise, hvor der er plads til mere VE-produktion. Men jo flere anlæg vi får bygget, jo færre timer bliver det. Og ved let brise kan vindmøllerne ikke producere ret meget strøm. En vindmølle, som kan producere 6 MW ved en vindhastighed på 13 m/s, kan kun produce 0,35 MW ved en vindhastighed på 5 m/s. I de timer hvor strømprisen er høj, kan sol og vind ikke producere, og i de timer hvor sol og vind kan producere er prisen lav. Jo flere VE-anlæg der bliver bygget, jo større bliver problemet. Så har jeg ikke nævnt kernekraft. De fleste lande i Europa arbejder under højtryk på at bygge flere kernekraftværker. Der bliver anlæg, som VE-anlæggene skal konkurerer med, mange år før de er afskrevne. Det bliver ikke sjovet.
Projektmagerne lokker med gode tilbud på køb af anparter. De håber, at kunne sælge 70% af anparterne til lokale beboer. De bliver lokket med en rabat på anparterne. (Når det er 70% der får rabat, så er det vel mere dækkende at sige, at det er 30% der betaler overpris). Ørsted, som er en af verdens største projektmager af vindmølleparker, har oplyst, at de vil sælge alle deres vindparker, og kun bygge. Det fortæller vel, at Ørsted forventer, at der kan tjenes penge på at bygge, men ikke på at eje.
Køb af anparter i et VE-projekt, som skal afskrives over de næste 25-30 år, er en meget risikabel investering.
Foto : Julia Koblitz, Unsplash
