Nyt stormvejr har kurs mod Nordvestjylland

– Folk fra Sjælland bedes holde sig indendøre. Nordvestjyder bedes tage en tykkere trøje på.

De fleste nordvestjyder kender ovenstående vittighed i en eller anden variant, når snakken går på vejrvarsler fra DMI. Ikke desto mindre advarer DMI om en kraftigt blæsevejr som kurs mod både Thy, Mors, Lemvig og Struer.

Fra torsdag morgen til over middag forventer DMI stormende kuling 20-23 m/s fra vest, med vindstød af stormstyrke, 25-30 m/s.

Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.

Årsagen til blæsevejret er et lavtryk, der dog først bliver dannet natten til torsdag i Nordsøen, og herefter bevæger sig herefter hastigt henover Nordjylland. De kraftigste vinde kommer syd for lavtrykket, men grundet det sene dannelsetidspunkt, er deltajerne for hvor meget vind der kommer, samt hvilke områder der bliver hårdest ramt, fortsat lidt usikker.

– Vores varsel om stormende kuling i middelvind, kan derfor risikere at bliver justeret lidt op eller ned, når vi får nye prognoser ind, oplyser DMI.

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter
Tags

Related posts

Top