Nyt stærkt samarbejde mellem Kulturmødet og Danmarks Skaldyrshovedstad

I samarbejde vil Kulturmødet og Danmarks Skaldyrshovedstad skabe mad- og kulturarrangementer i særklasse.

Kort fortalt blive naturen og de lokale råvarer tilsat et skud kultur.

Det kommer til at ske med 10 unikke oplevelser under overskriften Kultur&Skaldyr, som kommer til at finde sted forskellige steder på Mors.

– Det her er et kærlighedsprojekt. Kærlighed til mad. Kærlighed til kultur. Og kærlighed til Mors. Det er en gave at få lov til at præsentere så vidt forskellige arrangementer, hvor vi kobler mad og kultur sammen samtidigt med, at vi bruger de mange fantastiske steder her på Mors, siger direktør for Kulturmødet, Trine Bang, til Morsø Kommune hjemmeside.

Også direktør for Danmarks Skaldyrshovedstad, Colin John Seymour, glæder sig over samarbejdet.

– Vi ønsker med samarbejdet at sætte Mors for alvor på kortet, gennem at tilbyde en række nyskabende og unikke kulinariske kulturserveringer hvor gæsterne kan opleve hvordan mad & kokkekunst, musik & lyd, natur & landskab, råvarer & proveniens kompileret kan skabe nogle fordybende og helt uforglemmelige oplevelser, siger Colin John Seymour.

Første arrangement er i sceniske rammer på Hanklit tirsdag den 15. juni. Se hele programmet HER.

Foto: Kulturmødet Mors

Forfatter

Related posts

Top