Nyt metode til blodprøver indføres i Thisted

Tidligere har patienter haft smerter og men efter at få taget blodprøver på de danske hospitaler. Men det er slut nu efter, at en nu metode er blevet indført på hospitalerne Thisted og Hjørring.

Den nye metode til at behandle blodprøver er udviklet af læger og forskere i Nordjylland, fortæller DR Nordjylland.

Når man skal tage blodprøver, der skal afsløre indholdet af ilt og kuldioxid samt surhedsgraden i blodet, tages den type af blodprøver normalt fra håndleddet.

Det gør man, fordi blodet i pulsårerne kommer friskt fra hjertet og lungerne, hvor det har fået tilført ilt, inden det via venerne transporteres tilbage til hjertet.

Ny metode sparer tid og er smertefri
Men med en ny matematisk algoritme døbt “v-TAC” kan man med stor præcision skaffe de oplysninger, man har brug for fra venerne.

Og det endda inden for få minutter, hvor det før hen kunne tage op til ti minutter, hvis ikke man kunne få nålen til at ramme arterien i første forsøg.

– Det er et tigerspring fremad, fordi patienterne nu hurtigt kan få svar på, hvordan hjerte og lunger fungerer sammen, og på den måde kan personalet hurtigere give dem den rigtige behandling, siger Claus Brøckner Nielsen, der er lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland.

En anden fordel ved, at en stor del af blodprøverne nu kan tages fra venerne er, at prøverne kan foretages af både læger, sygeplejersker og laboranter.

– Før i tiden var det sådan, at nogle patienter skulle ligge og vente på, at der kunne komme ind læge og tage den her blodprøve. Lægerne skal jo se til de allerdårligste patienter først, og så lå patienterne faktisk og led, indtil de kunne få taget blodprøven. Nu er der flere, der kan tage den, fortæller Claus Brøckner Nielsen.

Metoden er udviklet af en gruppe forskere fra Aalborg Universitet, Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland og adskiller sig ifølge folkene bag ved at være meget mere præcis og robust, end de forsøg man tidligere har gjort på at løse problemet og undgå at tage mange blodprøver fra arterierne.

Forfatter

Related posts

Top