Nyt mærke for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse på vej

Forbrugerne skal nemmere kunne se, om virksomheder behandler deres data ansvarligt, og virksomheder skal lettere kunne skilte med deres IT-sikkerhedsniveau, og måden de behandler data på.

Det er målet med en kommende mærkningsordning, som i dag præsenteres.

Industriens Fond har netop bevilliget godt 18 mio. kroner til det videre arbejde med mærkningsordningen, som vil blive varetaget af Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark som står bag ordningen.

– Vi lever i en digital tidsalder, hvor ansvarlig omgang med data er en utrolig vigtig dagsorden, fordi vi hele tiden sætter digitale spor og afgiver mange former for data. Derfor er det vigtigt, at forbrugerne kan føle sig trygge ved den måde, virksomheder behandler deres personlige data på, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup.

Tanken med den kommende mærkningsordning er at gøre det nemmere for forbrugerne at vælge virksomheder, som opfører sig ansvarligt, når det gælder dataetik. Samtidigt vil mærket gøre det mere attraktivt for virksomhederne at styrke deres indsats i forhold til it-sikkerhed og dataansvarlighed.

Danmark er det første land til at præsentere en samlet mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, og ordningen kan være grobund for udvikling af tilsvarende internationale tiltag, særligt i EU-regi.

Forfatter

Related posts

Top