Nyt indbrud hos ThyRep – kom ind gennem taget

De er særdeles populære hos kunderne, men desværre også blandt tyvene. Søndag aften kl. 22.50 begik ukendte gerningsmænd endnu en gang indbrud hos ThyRep på Tigervej 12 i Thisted.

Denne gang kom tyvene ind via taget, skriver firmaet på Facebook.

Firmaet, der sælger og reparerer iPhones, tablets mv., har været ramt af indbrud den 31. oktober sidste år og igen den 26. december.

Derfor tog man også konsekvensen, og ikke opbevarer telefoner i butikken i nattetimerne. Derfor har tyvene også fået et magert udbytte.

Såfremt man har set noget mistænkeligt omkring ThyRep eller Tigervej-området søndag aften omkring kl. 22.50, må man gerne rette henvendelse til Politiet på 1-1-4.

ThyRep holder åbent som. normalt i dag mandag.

Foto: Steve Johnson/Unsplash

Forfatter
Top