Nykøbing ramt af mindre indbrudsbølge

Politiet arbejder ud fra en teori om, at det er de samme gerningsmænd der står bag en stribe af indbrud i Nykøbing i slutningen af sidste uge.

Blandt andet havde to frisørsaloner i hhv. Havnegade og Jernbanegade indbrud. Kun fra den ene af salonerne lykkedes det dog gerningsmændene at få et mindre kontantbeløb med sig.

Også en tandlægeklinik på Kirkegade fik uventet besøg. Herfra er der blevet stjålet to Apple-computere. Også en tandklinik i Nygade har haft indbrud. Herfra blev der stjålet mindre kontant beløb, en computer og en mobiltelefon.

Indbruddene er sket i perioden torsdag til fredag i sidste uge.

Men rækken af indbrud stopper ikke her. Også Jesperhus har haft indbrud på et tidspunkt mellem fredag aften kl. 20 til lørdag morgen kl. 7. Her er tyvene brudt i legelandet Abeland. Også herfra er der stjålet et mindre kontantbeløb samt forskelligt slik og chokolade. Derudover førsgte gerningsmændene at opbryde en døgnboks ved feriecenterets reception, men her måtte de opgive sit forehavende.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter
Tags

Related posts

Top