Nye tal tyder på endnu et fald i smitten på Mors

Da smittetallet på Mors for nyligt var nede på 0 droppede Morsø Kommune selvsagt at oplyse om områdedelte smittedata.

Men nu hvor smittetrykket igen er højt begynder man igen to gange om ugen at offentliggøre data om, hvordan smitten fordeler sig rundt om på øen. Fremover vil tallene fordelingen blive offentliggjort mandag og torsdag – men i dag bliver der gjort en undtagelse.

De seneste tal fra Morsø Kommune viser, at der i perioden fra den 17. marts til den 23. marts er registreret 17 nye smittetilfælde. Det resulterer i et incidenstal på 84,1, hvilket svarer til antal smittede pr. 100.000 indbyggere. Det vil i givet fald være et fald fra 113,8, som Statens Serum Institut oplyste i går.

Morsø Kommune gør dog opmærksom på, at tallene kan indeholde falske positive svar, da data indeholder positive svar fra både PCR-test og antigentest (kviktest).

Kilde: Morsø Kommune

Hvis der er under 6 smittede indenfor områderne i skemaet ovenfor puljes tallene med Nykøbing for at sikre fortrolighed om data.

Der kan forekomme mindre afvigelser mellem de tal Morsø Kommune får tilsendt direkte fra Styrelsen for Patientsikkerhed og de offentliggjorte smittetal via Statens Serum Institut’s dashboard kl. 14.00, dels med baggrund i tidspunkt for opdatering af data og grundet falske positive test.

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top