Nye krav skal sikre bedre dækning i Danmarks mobilhuller

Står det til regeringen, skal det være slut med at klatre op på taget af sit cykelskur for at få forbindelse til mobilnettet.

I forbindelse med kommende auktioner over tre frekvenser vil staten stille krav om, at 25.000 adresser skal have markant bedre mobildækning.

Frekvenserne er populært sagt de “motorveje i luften”, som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne.

Og spørger man teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien, er kravene skudt langt over målet.

Hvis teleselskaberne skal investere i massevis af nye mobilmaster, der skal stå tæt for at leve op til kravene, bliver der ikke råd til at investere så meget i anden udvikling, lyder kritikken.

Kravene, der er de skrappeste hidtil stillede i Danmark, skal først være opfyldt i 2022.

Foto :3/ Creative Commons

Forfatter

Related posts

Top