Ny udviklingsplan skal sætte retningen for lokal turisme

Destination Limfjorden står for at koordinere fælles markedsføring, produkt-, aktør og destinationsudvikling samt gæsteservice i Skive, Struer og Morsø Kommuner inden for turistområdet.

For at styrke turismen i de berørte kommuner, ønsker Destination Limfjorden at få udarbejdet en udviklingsplan, der dækker de tre kommuner. Man vil samtidigt udarbejde syv fysiske strategiske lokale udviklingsplaner, der geografisk dækker de tre kommuners områder.

Destination Limfjorden har ansøgt Morsø Kommune om 500.000 kr. fra Opstart, udvikling og analyse-puljen til projektet Udviklingsplan for Destination Limfjorden.

Det samlede projektbudget er 6.642.600 kr. Det forventes, at Erhvervsfremmebestyrelsen på 3.321.300 kr. De tre kommuner i turismesamarbejdet skal bidrage med 500.000 kr. hver samt bidrage med for cirka 150.000 kr. kommunal arbejdstid i projektperioden 2026-2028.

Morsø Kommunes udvalg for Børn, Kultur og Turisme har nikket ja til at deltage i udviklingsarbejdet under forudsætning af, at Skive og Struer kommuner også bidrager med 500.000 kroner.

De tre ejerkommuner skal hver bidrage med kontant finansiering på 500.000 kr. Endvidere er der medfinansiering i kraft af kommunal arbejdstid på 150.000 kr. pr. kommune fordelt i projektperioden 2026-2028.

Der forventes en tilbagemelding fra Erhvervsfremmebestyrelsen med svar på ansøgningen om tilsagn eller afslag i 4. kvartal 2025.

Foto : Morsø Turistbureau/Destination Limfjorden

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Julemotionstur 2. juledag i Legind Bjerge

Uanset hvad vejr vi bliver budt, så holder vi fast – 2. juledag skal der afholdes Julemotionstur i Legind bjerge.
2 min read
Alarm 112/114, Job & Erhverv, Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Køb dit fyrværkeri lovligt – og brug det sikkert

For privatpersoner gælder det, at fyrværkeri kun må affyres fra den 31. december og frem til og med den 1. januar 2026.
2 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Sådan undgår du tynd mave efter julefrokosten

Hvert år rammes flere tusinde danskere af den smitsomme norovirus, som typisk fører til pludselig kvalme, opkast og diarré.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.