Ny taskforce : fælles front mod ulovlige produkter på nettet

Flere og flere danskere tyer til store onlineplatforme som fx Temu og Shein, hvis der skal købes nyt legetøj eller elektronik.

I flere tilfælde lever produkterne dog ikke op til gældende EU-regler med fare for at udgøre en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko og uden at platformene har noget ansvar.

Derfor besluttede regeringen for nylig at nedsætte en taskforce på tværs af myndigheder og organisationer, der skal danne fælles front i kampen mod salget af farlige produkter på onlineplatforme. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der skal lede Taskforcen, som nu er klar til at starte sit arbejde.

”Vi vil ikke tolerere salg af ulovlige og farlige produkter i Danmark. Uanset om du handler i din lokale skobutik eller på nettet, skal du som forbruger kunne stole på det produkt, du køber. Udfordringerne med de her platforme spænder bredt og løses ikke alene. Det er afgørende at samle alle relevante myndigheder og interessenter for at udveksle erfaringer og løsninger. Jeg ser derfor frem til arbejdet i taskforcen, så danskerne kan føle sig trygge, når de handler, uanset hvor produkterne sælges, siger Erhvervsminister Morten Bødskov.

Foruden Sikkerhedsstyrelsen består taskforcen af følgende myndigheder og organisationer:

  • Erhvervsministeriets departement:
    • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
    • Erhvervsstyrelsen
    • Patent- og Varemærkestyrelsen
  • Digitaliseringsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen
  • Miljø- og Ligestillingsministeriet og Miljøstyrelsen
  • Justitsministeriet
  • Skatteministeriet og Toldstyrelsen
  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fødevarestyrelsen
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Lægemiddelstyrelsen
  • Forbrugerrådet Tænk
  • Dansk Erhverv
  • Dansk Industri

Foto : appshunter.io, Unsplash

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Regionalt, Sport, Topnyheder

TV 2 står fast : sender Skotland-Danmark på mindre kanaler

Danskerne kan se VM-kvalifikationskampen mellem Skotland og Danmark tirsdag kl. 20.45 på TV 2 Charlie, TV 2 Sport og TV 2 Play.
1 min read
Mors, Thy, Topnyheder

Så er valget skudt i gang – HUSK at stemme !!

Så er stemmelokalerne åbne, og kandidaterne starter på en dag, hvor der bides negle i både Thy og på Mors efter en hård valgkamp. Der kan stemmes frem til kl. 20.00 i aften.
1 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Gymnasium gennemfører exitpoll på valgdagen

Når vælgerne på Mors går til stemmeurnerne den 18. november, vil de møde engagerede elever fra Morsø Gymnasium ved alle fem valgsteder.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.