Ny skoleleder til Tingstrup Skole

Det var et enigt ansættelsesudvalg, som var enige om, hvem valget faldt på til at være ny skoleleder af en af Thisted Kommunes største skoler.

– Jeg er rigtig glad for, at vi har fundet en kompetent skoleleder til Tingstrup Skole. Vi har haft rigtig gode kandidater til samtale, men valget faldt på Lars Borst Hansen, idet vi tror, at han med sine kompetencer og sin ledelsesstil vil kunne løfte udfordringen som leder på en af kommunens største skoler, forklarer Hanne Toft Andersen, undervisningschef i Thisted Kommune.

Lars Borst Hansen kommer fra en stilling som pædagogisk adm. konsulent ved Holstebro Kommune. Derudover har Lars 8 års erfaring som folkeskolelærer, to års erfaring som adjunkt på pædagoguddannelsen VIA University Collage og tre års erfaring som viceskoleleder på en overbygningsskole i Holstebro.

Lars bor i Holstebro sammen med sin kone og deres tvillinger på 5 år.

Lars Borst Hansen tiltræder stillingen som skoleleder på Tingstrup Skole fra 1. maj 2015.

Foto : PplusP Arkitekter

Forfatter

Related posts

Top