Ny skoleleder fundet til Øster Jølby Skole

Line Abildgaard ansættes i stillingen som skoleleder ved Øster Jølby Skole med tiltrædelse 1. april 2017. Der blev modtaget syv ansøgninger, hvoraf tre ansøgere har været til samtale. Line Abildgaard har en del års erfaring fra skoleområdet og senest været ansæt ved Dueholmskolen siden 2015.

– Lines erfaring fra skoleverdenen, og at hun er i gang med en diplomuddannelse i ledelse var udslagsgivende for vores valg. Samtidig har vi allerede et godt indtryk af hende fra tiden på Dueholmskolen og vi er sikre på, at hun er godt rustet til opgaven, fortæller Vibeke Skou Hansen, som er leder af skoleområdet i Morsø Kommune.

Før Dueholmskolen var Line Abildgaard ansat i Thisted Kommune siden 2007 ved henholdsvis Tilsted, og Sjørring Skole.  Line Abildgaard er 42 år og mor til to drenge på 8 og 12 år. Hun er bosiddende med Jens og deres sammenbragte familie i Thisted.

Forfatter

Related posts

Top