Ny scene klar til indvielse i Thisted Musikteater

I nogle måneder har arbejdet med at modernisere scenen i Thisted Musikteater stået på. Fredag eftermiddag den 17. juni er der inviteret til indvielse.

Moderniseringen betyder bl.a., at de gamle træk er blevet udskiftet med nye elektriske træk, der på alle måder er bedre og mere sikre. Desuden har scenen fået en overordnet makeover, så den i dag fremstår moderne og tidssvarende.

Thisted kommune har bevilget 1,1 million kroner til projektet, som er udført af Atendi A/S og Nyby Sceneteknik, mens el-arbejdet er udført af Pro Stork fra Mors. Arbejdet er udført i samarbejde med lokale håndværkere.

Programmet for indvielsen, der starter klokken 15.30, er som følger:

– Velkomst v/ Chris Poulsen – Thisted Musikteater.
– Tale v/ Torben Overgaard – Formand Kulturudvalget
– Snoreklip og indtagelse af scenen samt snacks og drinks
– Firmaerne bag fortæller om det nye scenesystem
– Walk’n talk i kulturhuset

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top