Ny forskning: Flere timer i skolen giver bedre karakterer

Antallet af undervisningstimer i folkeskolen har en direkte betydning for, hvor gode karakterer eleverne får til afgangsprøverne i 9. klasse.

Det skriver Politiken onsdag

For første gang nogensinde har forskere afdækket effekten af flere undervisningstimer over et helt skoleforløb fra 1. til og med 9. klasse.

Undersøgelsen kommer, netop som regeringen har offentliggjort et folkeskoleudspil, der vil forkorte skoleugen med i gennemsnit 1,8 timer ved at give flere timer til naturfag og markant færre timer til understøttende undervisning, som er timer, der skal skabe variation i skoledagen.

En times undervisning mere om ugen i dansk eller matematik vil over et helt skoleforløb give en højere karakter på 0,21 karakterpoint i snit for alle elever målt på 9.-klasses afgangsprøver.

To timer mere om ugen vil øge karakteren med 0,42 karakterpoint, skriver Politiken.

Bondo: Lærerne skal med til forhandlingsbordet
Selv om kritikere er utilfredse med, at politikerne endnu en gang vil lave justeringer i folkeskolen, ser formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, en mulighed for at få løst nogle af folkeskolens problemer.

Anders Bondo Christensen. Foto: Sarah Bender

I hvert fald hvis lærerne bliver inviteret med ved forhandlingsbordet.

– Hvis politikerne den her gang vil tage den viden, vi har fra forskningen og fra praktikernes erfaring, alvorligt, så kan jeg kun se, at det er en fordel for skolen, siger Anders Bondo Christensen.

– Jeg håber meget, at det er et åbent udspil, så vi kan sætte os ned og drøfte, hvad det er for nogle justeringer, der er nødvendige, siger han.

/Ritzau/

Forfatter

Related posts

Top