Ny færge til Thyborøn og Agger

Bestyrelsen for Thyborøn Agger Færgefart har besluttet, at der skal købes en helt ny færge til omkring 40 millioner kroner og samtidigt udskifter man færgelejerne så den samlede investering løber op i 80 mio. kr.

– Det er en nødvendig investering i områdets fremtid. Færgen er vigtig, både i forhold til pendlere mellem Thy og Thyborøn, lastbiltransporten, og de mange turister, som benytter ruten som en forbindelse mellem de to spændende turistområder, siger Lemvigs borgmester Erik Flyvholm.

Den nye færge giver besparelser på personalekontoen, da den kan betjenes af to imod nu tre mand.

Planen skal nu godkendes i kommunalbestyrelserne i Thisted og Lemvig.

Den nye færge ventes i drift fra 2017.

Forfatter

Related posts

Top