Ny fælles redaktør for Thisted Dagblad og Morsø Folkeblad

Det der har været optræk til længe, er dag i dag en realitet.

Morsø Folkeblads chefredaktør, den 48 årige Jens peter Svarrer, sætter sig i en fælles redaktørstol på Thisted Dagblad og Morsø Folkeblad, oplyser Nordjyske.

Dermed får han det overordnede redaktionelle ansvar for Thisted Dagblad og Morsø Folkeblad.

Udnævnelsen kommer ovenpå en periode, hvor stadig mere og mere stof fra Thy har fundet vej til spalterne i Morsø Folkeblad, mens lidt mindre har fundet vej den anden vej til Thisted Dagblad.

Der vil fortsat være to redaktioner – en i Nykøbing og en i Thisted. Men journalisterne vil arbejde på tværs af de to områder, hvilket allerede sker på politi- og kriminalområdet, men også andre områder.

Nordjyske fastholder indtil videre udgivelsen af Thisted Dagblad som en del af Nordjyske, der udkommer om morgenen og Morsø Folkeblad, der udkommer selvstændigt som eftermiddagsavis.

Thisted Dagblads nuværende redaktør Svend Ole Jensen tiltræder en stilling som souschef på Nordjyske’s Aalborg-redaktion.

 

Forfatter

Related posts

Top