Ny fælles ledelse af beredskabet i Thy Mors

De nordjyske kommunalbestyrelser lægger lige nu sidste hånd på godkendelserne af planerne om et nyt beredskab, hvor sammenlægninger skal udløse besparelser i cheflaget.

Morsø og Thisted Kommuner kommer ifølge Thisted Dagblad til at udgøre klynge Vest, og skal have en klyngeleder og dermed mister såvel Mors som Thisted beredskaber formelt set deres nuværende Beredskabschefer.

Hvem der skal være ny klyngeleder for Thy Mors er endnu uvist.

Første skridt på vejen med den nye struktur tages, når kommunalbestyrelsen i Thisted skal stemme om den nye plan den 25. maj og på Mors den 1. juni.

Forfatter

Related posts

Top