Ny Drifts- og Anlægschef i Thisted Kommune

Det er et enigt ansættelsesudvalg, som har peget på den 50-årige Flemming Kjeldgaard Larsen til at være den nye Drifts- og Anlægschef til Teknisk Forvaltning i Thisted Kommune.

– Jeg er rigtig glad for, at vi har fundet en kompetent kandidat til at løfte opgaven som Drifts- og Anlægschef i Thisted Kommune. Vi har haft nogle gode kandidater til samtale, men valget faldt på Flemming Kjeldgaard Larsen, som har mange års ledelseserfaring fra såvel kommunal som privat virksomhed. Derfor er jeg sikker på, at Flemming kan løfte opgaven i Teknisk Forvaltning og være med til at udvikle den nye organisering i Drifts- og Anlægsafdelingen, fortæller Mogens Kruse Andersen, konstitueret direktør for Teknik og Erhverv.

Den nye Drifts- og Anlægschef får sin daglige gang i Teknisk Forvaltning i Hurup, og afdelingen er organiseret med tre undersektioner: Anlæg og Infrastruktur, Ejendomscenter og Affald samt Vej og Parkdrift. Her får chefen ansvaret for ca. 100 medarbejdere, hvor der bliver mulighed for at udnytte mulighederne med den nye organisering.

Erfaren mand på posten
Flemming Kjeldgaard Larsen kommer senest fra en chefstilling ved OK Nygaard, hvor han har været ansvarlig for flere afdelinger i hele Danmark. Derudover har Flemming været ansat i Park og Natur i Aalborg Kommune, her også med ledelsesansvar. Men nu er Flemming klar til at tiltræde stillingen som Drifts- og Anlægschef i Thisted Kommune.

– Jeg ser frem til at arbejde i spændingsfeltet mellem politikere og borgere, hvor jeg sammen med kolleger og medarbejdere omsætter mål og strategier til konkrete handlinger og resultater. Jeg glæder mig til at blive en del af fællesskabet i Teknisk Forvaltning, hvor jeg med mine kompetencer og erfaringer kan bidrage til en fortsat udvikling af organisationen og medarbejderne, så vi sammen kan klare de krav og forventninger der er fra omverdenen, fortæller Flemming Kjeldgaard Jensen, som er ny Drifts- og Anlægschef i Thisted Kommune.

Privat bor Flemming Kjeldgaard Larsen lidt uden for Fjerritslev med sin kone og tre børn på henholdsvis 18 år, 14 år og 11 år.

Hen tiltræder sit nyt job dem 1. marts.

Forfatter

Related posts

Top