Ny donation til Kreativitetshuset i Lildstrand

For blot halvanden uge siden kom det frem, at Realdania har valgt at støtte Foreningen KreativitetsHuset i Lildstrand med 1.000.000 kroner.

Nu er også Den Jyske Kunstfond klar med en pose penge indeholdende 200.000 kroner.

Pengene skal bruges til ombygning og indretning af den gamle købmandsgård i Lildstrand.

– I forvejen har Foreningen KreativitetsHuset i Lildstrand modtaget 312.595 kr. fra FLAG Thy-Mors puljen til samme formål, fortæller formanden for foreningen bag Kreativitetshuset Hanne Marie Kværndrup, der har svært ved at få armene ned.

Nu gælder det om at få skaffet de sidste penge i forhold til at ombygningsbudget på 1.7 mio. kr. Derfor søges der fortsat om midler fra forskellige fonde og sponsorer.

– Vi er dog så tæt på målet med at skaffe penge nok, så vi forventer at kunne sætte byggeriet i udbud. Vi forventer at kunne starte op i foråret 2021, fortæller Hanne Marie Kværndrup.

Foreningen overtog huset 1 november efter at have skaffet 900.000 kroner til køb af huset. Pengene kom bl.a. fra Thisted Kommune, som støttede med 300.000 kroner, Lokale- og Anlægsfonden, som støttede med 200.000 kroner samt folkeaktier og anonyme sponsorer.

– Endvidere har vi tidligere i opstartsfasen modtaget mindre beløb fra Nordea Fonden og den lokale Grundejerforening Svenstibakkevej, fortæller Hanne Marie Kværndrup.

KreativitetsHuset kommer til at rumme værksted, kursuslokale, kunstnerbolig og værelser. Udlejning af værksteder, kunstnerbolig og værelser skal finansiere driften.

LÆS OGSÅ:

600.000 kroner i støtte til fire lokale projekter

 

Forfatter

Related posts

Top