Ny direktør for Revision Limfjord

Den 1. juni 2020 tiltrådte Karen Mørkholt, som ny Administrerende Direktør for Revision Limfjord.

Det betyder samtidig et farvel til Brian Bertelsen der har bestredet posten de seneste to år.

Karen Mørkholt har en baggrund som Cand. jur fra Københavns Universitet og har mange års erfaring inden for HR, coaching og erhvervsjura. Hun har været ansat i Revision Limfjord siden juli 2017, først som HR-ansvarlig, senere Udviklings- og HR-direktør.

Ny udviklingfase
Brian Bertelsen blev for to år siden ansat til at arbejde med den overordnede strategi for Revision Limfjord. Det arbejde har nu resulteret i en klar 2025-plan – og med strategien på plads, går Revision Limfjord nu ind i næste udviklingsfase, som bl.a. indebærer et udpræget medarbejderorienteret fokus.

– Med dette fremadrettede fokus stadfæstes Revision Limfjords dedikation til vores værdigrundlag og beviser igen, at vi følger med tidens udvikling, og tør tage de vigtige beslutninger, der skal til for, at sikre en sund virksomhed med tilfredse kunder, udtaler Karen Mørkholt i en pressemeddelelse.

Hos Lene Jeppesen, partner og bestyrelsesformand i Revision Limfjord, er der også store
forventninger til fremtiden:

– Vi takker Brian for et fantastisk lærerigt og spændende samarbejde – vi tager hans gode resultater med os videre i Revision Limfjords fremtid. Samtidig glæder vi os til at se, hvordan vores næste skridt bidrager til vores  medarbejdere, kunder og forretning.

Revision Limfjord består af 6 afdelinger beliggende Thisted, Struer, Skive, Nykøbing, Hurup og Holstebro samt et repræsentationskontor i København.

Forfatter

Related posts

Top