Ny cykelsti sikrer bløde trafikanter i Tilsted

Thisted Kommune har sat gang i arbejdet med at lave cykelsti gennem Tilsted, hvor der nu bliver etableret cykelsti på begge sider af den meget trafikerede vej – fra byport til byport.

Strækningen med den nye cykelsti er cirka en kilometer lang og er med til at skabe en sikker skolevej for de mange cyklende børn fra Tilsted – ikke mindst dem, der skal cykle til skole i Tingstrup efter 6. klasse.

Det er Thisted Entreprenørforretning, der udfører arbejdet for Thisted Kommune. Der er bevilget 4,5 mio. kr. til projektet, idet staten betaler 40 procent.

Anlægsarbejdet ventes færdigt i slutningen af juni måned, men da der arbejdes i én side ad gangen, vil vejen blive holdt åben gennem hele perioden.

Foto: Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top