Nu skal kandidaternes til Danskernes Idrætspris findes

Det er kendte sportsnavne som Michelle Vesterby, Chris Anker Sørensen, Maja Alm, Cathrine Dufour og Christinna Pedersen, der i år skal vurdere, hvem der skal vinde Danskernes Idrætspris 2019 – en pris som FC Thy Piger vandt forrige år.

Danskernes Idrætspris er prisen, der hylder projekter og idéer, der hver dag året rundt styrker idrætslivet og er med til at give alle – store som små – gode oplevelser i idrætsforeningerne. Prisen er præsenteret af e-Boks i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DR P4.

Nu bliver danskerne igen inviteret til at indstille den idé eller det projekt, de mener, skal vinde Danskernes Idrætspris.

Kendte sportsnavne vurderer indstillingerne
Hvert dommerpanel, der vurderer danskernes indstillinger, består af et kendt sportsnavn, en lokal repræsentant for foreningslivet og en journalist fra hvert P4-distrikt.

I år skal kendte sportsnavne som triatlet Michelle Vesterby og tidligere cykelrytter Chris Anker Sørensen være med til at vurdere, hvem der skal stå på scenen til DR’s SPORT 2019 og modtage prisen og en check på 100.000 kroner.

Når danskerne har nomineret deres favoritter, udpeger dommerkomitéen de tre bedste idrætsinitiativer, hvorefter alle kan stemme på deres favorit. De tre regionale kandidater, der får flest stemmer, går videre til den landsdækkende finale.

Punktummet sættes, når vinderen afsløres i DR’s show SPORT 2019 den 4. januar 2020 og modtager, udover æren, en check på 100.000 kroner. Pengene skal bruges til at udvikle projektet yderligere.

Det er muligt at indstille sin kandidat frem til den 18. oktober kl. 12:00. Danskernes Idrætspris kan ikke gives til en enkeltperson. Det er tilladt at indstille samme projekt op til tre gange.

Du kan nominere din kandidat HER.

Arkivfoto: Morten Fjord Stengaard

Forfatter

Related posts

Top