Nu skal der etableres en Fiskeri-LAG

Der skal etableres nye, lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG`s) i Danmark.

Derfor inviterer Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter (MBBL) i samarbejde med LAG Thy-Mors alle interesserede i Morsø og Thisted kommuner til et kort introduktionsmøde til det nye fiskeriprogram for perioden 2014 – 2020.

– Her vil deltagerne blive introduceret til, hvad er en FLAG er, og hvordan den arbejder. Kort fortalt er en fiskeriaktionsgruppe et lokalt partnerskab mellem borgere, lokale virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder, fortæller Laurids Mortensen der er LAG koordinator i Thy Mors.

Bestyrelsen skal fordele pengene
Bestyrelsen i FLAG skal være med til at fordele penge til projekter til udvikling indenfor fiskeriområdet.

– Formålet er bl.a. at understøtte erhvervsudvikling, skabe nye arbejdspladser og fastholde arbejdspladser – til dette formål er der knap 2 mio. kr. årligt til Thy og Mors, fortæller Laurids Mortensen.

Mødedeltagerne vil få en introduktion til programmet, herunder orientering om formålet med fiskeriprogrammet, og en orientering om hvordan en FLAG kan etableres, og hvilke rammer den kan arbejde under.

– Det forventes, at mødedeltagerne medvirker til udarbejdelse af en tidsplan for det videre forløb i forbindelse med etablering af FLAG Thy-Mors. Der vil på mødet blive lagt op til, at arbejdet i FLAG’en i praksis kommer til at foregå et tæt samarbejde med arbejdet i LAG Thy-Mors,, fortæller Laurids Mortensen.

Introduktionsmødet afholdes af repræsentanter fra MBBL og finder sted på Øst Vildsund Gl. Færgekro torsdag d. 5. marts 2015 klokken 19.00. Tilmelding på lag.thymors@morsoe.dk eller 20 55 33 43

Forfatter

Related posts

Top